Vi hjælper professionelle klubber og individuelle sportsudøvere med sportsrejser til udenlandske kampe og træningslejre.
Hvert år skræddersyer vi omkring 30 individuelle sportsrejser med rute- eller privatfly for blandt andet en række elite håndbold- og fodboldklubber, som kvalificerer sig til udenlandske kampe. Vi arrangerer også sportsrejser for dommere og mindre nationale forbund i hele Danmark, der skal i aktion i det store udland.
Vi sikrer, at klubberne, idrætsudøverne og folkene omkring kan koncentrere sig 100 procent om den sportslige opgave, imens vi tager over på alt det praktiske omkring rejse og ophold. Alt som i alt!
Vi sikrer, at vores kernekunder i sportens verden kommer hurtigst muligt frem til deres hotel, bliver fragtet frem og tilbage mellem hotel og stadion, at maden på hotellet indeholder det ernæringsmæssige rigtige for professionelle sportsfolk, at der er is til ømme muskler på hotellet og mange andre vigtige faktorer.
Vi går hele vejen for at opfylde de professionelle klubbers ønsker til spillerne, fordi vi ved, at det er af afgørende betydning for den professionelle klub eller den individuelle sportsudøver, at alt på rejsen spiller i hele Europa, USA, Asien, eller hvor de end rejser hen.
Før og under en rejse kan der ske mange uforudsete ting, men som kunde hos Rejsechefen rejser du aldrig alene. Vi er tilgængelige døgnet rundt, året rundt, og som kunde her er du aldrig blot et bookingnummer.
Vi kender dine præferencer for din sportsrejse – og vi nyder at hjælpe dig i mål. Hvis du oplever udfordringer på sportsrejsen, er vi aldrig længere væk end et opkald på telefonen – du kan nemlig ringe til os på vores vagttelefon døgnet rundt.
Vi hjælper dig med ombooking, hvis dit fly bliver forsinket, eller du skal hjem før tid. Hvis du har ekstra ønsker til hotellet, klarer vi også den. Det kan tage lang tid at få fly, tog og transfer til at passe sammen, hvis der opstår problemer på sportsrejsen – men vi er eksperter i at få sportsrejser til eksempelvis håndbold og fodbold til at spille, så derfor kan du trygt overlade det hele til os.
Vores sportskunder rejser trygt ud i verden med os på sidelinjen, så du som sportsudøver kan fastholde dit fokus på det, du skal præstere. Vi skal nok præstere fra vores side.
Vi tilbyder ikke kun sportsrejser til håndbold- og fodboldklubber, men favner bredt i både løsninger og sportsgrene. Vi er blandt andet rejsearrangør og -sponsor for hele otte forskellige nationale forbund og i endnu flere discipliner, hvor vi på hver eneste tur gør det ypperste for at optimere forholdene for atleter, dommere og medarbejdere.
Vores daglige arbejde består i at skræddersy og planlægge rejser for alle udøverne. Det inkluderer både de professionelle atleter, men også juniorer i alle aldre, trænere, fysioterapeuter, medarbejdere fra Team Danmark og dommere. Kort sagt alle, der medvirker til den perfekte sportspræstation.
Vi er med på sidelinjen, når udøverne skal på træningslejre og til internationale mesterskaber som VM og EM. Vi er med til at sende håbefulde danske udøvere ud i den store verden, når der skal sikres guld til Danmark. Vi hjælper alt fra svømmere, udspringere og vandpolospillere under Dansk Svømme Union til amerikanske fodboldspillere og cheerleadere under Dansk Amerikansk Fodbold Forbund.
Vores rækkevidde er allerede stor på tværs af forbund i hele Danmark, men vi står altid klar med åbne arme for at hjælpe den næste lovende sportsudøver ud i verden.
Vi arrangerer rejser for:
FC Midtjyllands Rejsepartner siden 2010
Rejsechefen har været FC Midtjyllands Rejsepartner siden 2010 og har igennem 10 år stået for vores rejsearrangementer til udlandet.
Det har været til vores mange rejser til de europæiske turneringer – stort set enhver afkrog af Europa. De har stor fokus på at flyrejse, transport, hotelophold, måltider m.m. skal fungere 100 %, så vores trup kun skal koncentrere sig om det sportslige – alt andet er planlagt ned i mindste detalje.
Hertil kommer rejser til træningslejre til vores ungdomshold samt sponsorrejser til de større kampe. Derudover håndterer de også mange individuelle rejser, når vores udenlandske spillere kommer hertil fra det meste af verden, skal hjem på ferie eller videre i karrieren.
Vi anbefaler således gerne Rejsechefen for både erhvervs- og grupperejser til vores partnere.
Det rigtige valg for os som klub
For TTH Holstebro har det været en stor fornøjelse at arbejde med Rejsechefen i over 20 år.
Rejsechefen er en partner, som altid giver dig den bedste service, de bedste rejser, og som er gode til at finde netop det rigtige valg for os som klub.
Peter og teamet er en trofast samarbejdspartner, som du altid kan regne med.
Rejsechefen er en yderst professionel virksomhed
Rejsechefen har igennem mange år været vores faste rejsepartner.
Det er tydeligt, at Rejsechefen er en yderst professionel virksomhed som altid yder den bedste service, og aldrig går på kompromis med kvalitet.
Det sikrer os en perfekt rejseform, der giver os de bedste muligheder for at kunne præstere på håndbold banen.
Rejsechefen har altid været en superprofessionel samarbejdspartner
Rejsechefen tidligere Holstebro RejseCenter har altid været en super professionel og loyal samarbejdspartner, som yder super service i forbindelse med vores rejser til træningslejre og konkurrencer.
Vi har en fast medarbejder tilknyttet alle vores internationale rejseaktiviteter, hvilket gør det fleksibelt for os at rejse. Samtidigt betyder det, at vi altid har adgang til god rådgivning og vejledning i forbindelse med vores rejser og rejsebehov i SvømDanmark.
Altid med hjælpsomme og professionelle medarbejdere
Som aktiv, som træner og også i private sammenhænge har Rejsechefen været en fremragende samarbejdspartner igennem mange år.
Altid med hjælpsomme og professionelle medarbejdere, der står klar til at yde den bedst mulige service på stort set alle tider af døgnet.
Fordi Rejsechefen altid løser opgaverne
Vi kom første gang i kontakt med Rejsechefen i 2009, da vi skulle have vores A-landshold i amerikansk fodbold til B-EM i Østrig.
Siden har vi brugt Rejsechefen til alle rejser for alle vores landshold – flagfootball, cheerleading og amerikansk fodbold, simpelthen fordi Rejsechefen altid løser opgaverne til UG og altid står stand-by, hvis der skulle ske noget uforudset.
Rejsechefen har været en uvurderlig hjælp
Jeg har gennem hele min badmintonkarriere brugt Rejsechefen, da man altid fik fantastisk service og hjælp.
Da jeg startede Golf Business Partner i 2003, var det naturligt at fortsætte samarbejdet, og Rejsechefen har været en uvurderlig hjælp igennem alle årerne på rejser rundt i verden.
Sender du ofte medarbejdere eller idrætsfolk på rejse ud i verden? Så kender du vigtigheden af viden, præcision og perfektion. Vi har mange års erfaring i at sende erhvervsfolk og sportsfolk ud i verden og hjem igen.
Vi er blandt de mest erfarne i branchen for erhvervsrejser og sportsrejser – og hos Rejsechefen er du aldrig blot et bookingnummer. Kontakt os, hvis du også vil have en rejsechef til din næste rejse.
Søg