Når du rejser på en erhvervsrejse, er det vigtigt, at du har en rejseforsikring, så du kan rejse trygt ud i verden. Det er rart at vide, at du er dækket og får hjælp, hvis du bliver syg, kommer til skade eller fx mister din bagage. Det er spændende at rejse og opleve andre lande, og de fleste af os tænker nok, at der sikkert ikke sker noget, der kan give problemer – heller ikke på vores erhvervsrejse. Men en gang i mellem er uheldet ude – og så er det rart at have en god rejseforsikring, så du er i trygge hænder, selv om du er langt væk hjemmefra.
Rejsechefen samarbejder med Gouda Rejseforsikring om erhvervsrejseforsikringer. Gouda Rejseforsikring har hjulpet mange forskellige virksomheder og medarbejdere med erhvervsrejseforsikringer i mere end 25 år. Gouda Rejseforsikring er fleksible og effektive i både salg, service og skadebehandling, så medarbejderne altid kan være trygge på rejsen.
Rejsechefen modtager provision ved salg af Goudas rejse- og afbestillingsforsikringsprodukter.
Vær opmærksom på at du allerede kan være dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit, kreditkort eller lignende. Vær dog opmærksom på, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen
Du kan kontakte Gouda Alarm døgnet rundt, hvis du får brug for hjælp. Gouda har et stort netværk i hele verden, som står klar til at hjælpe, hvis du får brug for det, ligesom Gouda kan tilpasse erhvervsforsikringer til netop jeres virksomhed, behov og krav.
Erhvervsrejseforsikringerne dækker også, hvis du bliver syg med Covid-19 inden eller under rejsen.
Inden du rejser ud i verden på erhvervsrejse, skal du tage stilling til, om du skal have tegnet en erhvervsrejseforsikring. Du skal tegne den forsikring, der passer til dig og dine medarbejdere – skal du på en enkelt, kort erhvervsrejse til en messe eller et besøg os en kunde? Rejser du ofte? Eller har du måske en medarbejder, der skal udstationeres? Der er forskellige erhvervsrejseforsikringer til både korte ophold, mange årlige ophold – og det helt lange ophold, hvor man bor længe i udlandet.
En rejseforsikring til erhverv dækker som minimum sygdom og hjemtransport, krisehjælp og evakuering. Derudover kan din erhvervsrejseforsikring fx også dække forsvundet bagage, flyforsinkelser, tandbehandlinger og lægelig fejlbehandling.
Du bestemmer selv, hvis du vil tilkøbe af ekstra forsikringer – alt efter hvad du har brug for, og alt efter hvilket lande eller lande du primært rejser i.
Nogle tilkøb vil være relevante i nogle lande, og andre vil være gode til andre lande. Til nogle destinationer er det fx også relevant at vide, hvordan forsikringen dækker, hvis du skal rejse til et land, som Udenrigsministeriet fraråder. Der kan det være særligt betryggende at vide, hvordan du er dækket, inden du rejser ud.
Gouda Rejseforsikring kan skræddersy netop den forsikring, der passer bedst til dig – du kan vælge mellem tre forskellige basisforsikringer – og en forsikring for udstationerede – og herefter vælge forskellige tilkøb til. Med en erhvervsrejseforsikring er du godt dækket ind, hvis uheldet er ude, og du får brug for hjælp på din erhvervsrejse.
Vi hos Rejsechefen hjælper altid gerne med at svare på spørgsmål, og du kan også kontakte Gouda Rejseforsikring for at høre mere om de forskellige erhvervsrejseforsikringer og tilkøb.
Mange af vores kunder spørger os, om de kan nøjes med at tage det blå EU-sygesikringskort med på erhvervsrejsen og så spare erhvervsrejseforsikringen. Det kan du i princippet godt – men du skal være opmærksom på, hvilke regler der er for lægehjælp i det land, som du skal rejse til, for det blå kort dækker kun den lægehjælp, som borgerne i det pågældende land er berettiget til.
Hvis der fx er egenbetaling på lægehjælp, skal du også selv betale for den del, som borgerne i landet skal. Det får du ikke dækket. Det blå EU-sygesikringskort dækker heller ikke sygetransport og hjemtransport, så hvis du bliver så syg, at du skal transporteres hjem, eller du skal købe en ny billet, fordi du ikke når det planlagte fly eller skal tidligere hjem, så skal du selv betale for den nye billet.
Hos Rejsechefen vejleder vi dig naturligvis gerne om hvilke lande, det som minimum er godt at have en ekstra rejseforsikring til. Vi svarer gerne på alle dine spørgsmål vedrørende, hvilke regler der for de enkelte lande, og om det blå EU-sygesikringskort dækker alle udgifter til lægehjælp.
Kontakt Susanne for at høre mere om Gouda rejseforsikringer
Susanne Maigaard
Rejsekonsulent - erhverv
Ansat siden 2017.
Arbejdet i rejsebranchen siden 2002 og er udover rejserådgiver i erhvervsafdelingen også back-up på vores billetkontor.
Søg