Bangkok

 

Bangkok

 

Bangkok

 

Bangkok

 

Bangkok

 

Bangkok

 

Bangkok

Bangkok og Riwer Kwai

- 6 dage / 5 nætter

Dag 1 - Ankomst

 

Ankomst til Bangkok hvor I bliver hentet i lufthavn og køres til hotellet.

 

Hotellet er et godt 3½* hotel og ligger i Siam området. Området byder på et stort udvalg af restauranter, designerbutikker, små vintageforretninger og store shopping centre. Der vil være noget for en hver smag.

 

Overnatning: I Bangkok, inkl. morgenmad

Dag 2 - Bangkok off the beaten track & Grand Palace
(udflugt ca. 8-16.30)


Efter morgenmaden holder en minivan samt engelsk talende guide klar til at vise jer rundt i Bangkok.

 

Første stop er Grand Palace, konge paladset som har stor betydning for Thailand. Det er også her man kan se den hellige Buddha, som er lavet af smuk grøn jade.

 

Fra Grand Palace går turen til Maenam Chao Phraya (River of Kings) og videre med båd til Nontaburi, hvor det lokale marked besøges. Efter følgende går turen med Longtail båd til Bang Yai, hvor den næst største Buddha i Bangkok kan opleves.

 

Overnatning: I Bangkok, inkl. morgenmad

Dag 3 - River Kwai

 

Efter morgenmaden bliver I hentet ved hotellet og kører mod nordvest mod River Kwai nær grænsen til Burma, hvor I ser de første minder om de mange allierede krigsfanger, som omkom her under 2. verdenskrig.

 

Derefter går turen til Hin Tok River Camp, hvor I bor i nat.

 

Efter indtjekning og frokost går turen videre til Hellfire Pass Memorial, hvor vi vandrer ad stierne langs "Dødens Jernbane" til Hin Tok station. Derefter retur til Hin Tok River Camp, hvor I kan vælge at slappe af eller låne mountainbikes og besøge de omkringliggende små landsbyer.

 

Måltider: Morgenmad, frokost og middag inkl.
Overnatning: Faste telte med bad, toilet og aircondition.

Hin Tok River Camp:

 

En dejlig teltlejr med super beliggenhed ved floden Kwai og god standard. Teltene er "luksus" med privat bad & toilet og aircondition og privat veranda på en base af træ hævet over jorden.

Restauranten og baren er delvis overdækket, men der spises ofte under åben himmel, når vejret tillader det. Lodgens måske største fordel, er poolen med naturligt kildevand hævet over flodbredden.

 

Mountainbikes kan lånes gratis, og der er gode vandrestier ud fra lejren.

Dag 4 - River Kwai Jungle Rafts

 

Dagen starter tidligt med besøg i det lokale tempel, hvor buddhist munke modtager gaver i form af mad.

 

Derefter checkes ud på Hin Tok River Camp, og vi sejler med traditionel båd gennem den frodige uspolerede natur langs floden til River Kwai Jungle Rafts. Efter ankomst besøges en nærliggende Mon landsby, hvor livet stort set ikke har forandret sig i umindelige tider.

Efter en ægte thai frokost er eftermiddagen fri til at slappe af og nyde omgivelserne.

Efter aftenens middag er der opvisning af traditionel Mon dans.

 

Overnatning: River Kwai Jungle Rafts (værelser på tømmerflåder i floden). OBS ingen elektricitet.

 

River Kwai Jungle Rafts:

 

Et hyggeligt flotel beliggende direkte på Kwai Floden. Både værelser, bar og restaurant ligger på tømmerflåder. Værelserne er enkle, men har privat bad & toilet. Der er ikke aircondition, da værelserne køles naturligt af flodvandet under værelserne. Belysningen klares med petroleumslamper. På balkonen findes en hængekøje og solstole.

Maden i restauranten er i så vid udstrækning som muligt baseret på lokale råvarer. Der serveres både thailandske og vestlige retter.

Flotellets mest populære aktivitet er "river jump", hvor man hopper i floden og lader sig drive fra den ene ende af flotellet til den anden.

Dag 5 - "Dødens Jernbane" - Bangkok

 

Formiddagen er fri til at slappe af og nyde omgivelserne. Efter check ud spises frokost på en lokal restaurant, inden vi går ombord i toget på "Dødens Jernbane" og kører gennem det smukke landskab.

 

Efter togturen køres med bus tilbage til hotellet i Bangkok.

 

Måltider: Morgenmad og frokost

Overnatning: I Bangkok, inkl. morgenmad

Dag 6 - Hjemrejse/videre rejse

 

Turen er slut.
I vil blive hentet på hotellet og kørt til lufthavnen for fortsat rejse eller hjemrejse til Danmark

Pris per person i delt dobbeltværelse:

  • fra kr. 3.850,- pr. person

Brug for hjælp?

Rejsekonsulent Malene B. Rahbek sidder klar til at hjælpe dig med dine spørgsmål.
Tlf. 9610 1003
Mail: Malene@holrc.dk

Brug for hjælp?

Rejsekonsulent Trine Hvid sidder klar til at hjælpe dig med dine spørgsmål.
Tlf. 9610 1001
Mail: Trine@holrc.dk

Contact

Contact