Calgary Tower

 

Banff

 

Sulphur Mountain

 

Emerald lake

 

Emerald Lake Lodge

 

Moraine Lake

 

Moraine Lake Lodge

 

Lake Edith Jasper

 

Jasper Park Lodge

Lakes & Lodges

13 dage / 12 nætters kør-selv-ferie i vest Canada

Calgary * Banff *Emerald Lake * Moraine Lake * Icefields Parkway * Jasper * Lac Le Jeune * Pemberton Valley *Vancouver

En helt særlig rejse gennem noget af den smukkeste natur det vestlige Canada kan byde på fra Vancouver ved Stillehavet til Calgary på prærien og en tur gennem Rocky Mountains med høje bjerge, smukke søer og dramatiske gletsjere, hvor I bor på unikke hoteller og Lodges i bjergene eller ved søerne.

Turen kan forlænges med tilkøb af ekstra nætter både i starten, slutningen og under vejs.

Dag 1: Ankomst Calgary
Efter ankomst i lufthavnen henter I bilen og kører til hotellet enten i Calgary's centrum eller nær lufthavnen (I vælger ved bestilling).

Dag 2: Calgary - Banff. Ca. 115 Km.
Køremæssigt lægger I blød ud med en forholdsvis kort tur, men naturmæssigt er det en stor kontrast fra prærien til de høje bjerge. I har 2 overnatninger i Banff, så der er tid til at opleve naturen.

Dag 3: Banff
Tag en tur med svævebanen til toppen af Sulphur Mountain (inkl. i prisen) og nyd udsigten over Bow Valley inden I begiver jer rundt i området.

 

Der er fine muligheder for vandreture og måske et bad i de varme mineralske kilder.

Dag 4: Banff - Emerald Lake. Ca. 95 km.
Dagens første stop er Johnston Canyon, hvor der er en forholdsvis kort vandretur til både det øvre og nedre vandfald.

 

Derefter fortsættes ind i Yoho National Park til Emerald Lake Lodge, hvor I har 2 overnatninger.

Dag 5: Emerald Lake / Yoho National Park.
Yoho National Park vrimler med søer, floder, stejle bjerge og tætte skove og tilmed et rigt dyreliv. Inde i området findes også nogle af Canadas højeste vandfald og et fossilområde, blandt Verdens største.

Dag 6: Emerald Lake - Moraine Lake. Ca. 40 km.
I dag går turen tilbage gennem bjergpassene til Moraine Lake og Moraine Lake Lodge. Moraine Lake betegnes som "Juvelen i Rocky Mountains" og ligger da også utroligt smukt.

 

Forvent dog ikke at bade, da søen som de fleste i bjergene kan være frosset til helt hen i juni måned, så selv sent på sommeren er vandet meget koldt.

 

Overnatning på Lake Moraine Lodge.

Dag 7: Moraine Lake - Jasper. Ca. 240 km.
Turen ad Icefields Parkway betragtes som en af Verdens flotteste køreture, og det er nok ikke helt galt.

 

Sneklædte bjerge, tyrkisfarvede søer og glinsende vandfald opleves til overflod. Undervejs gør I ophold og tager en tur med specialkøretøj på den store Athabasca Gletsjer (inkl. i prisen) inden I fortsætter til Jasper.

 

Overnatning på Fairmont Jasper Park Lodge, 2 nætter.

Dag 8: Jasper
Oplev Jaspers natur på egen hånd eller køb en tur, hvor chancerne for at se spændende dyreliv er større, når I følges med en erfaren guide.

 

Om sommeren er det også muligt at sejle på fantastiske Maligne Lake eller prøv en raftingtur på Athabasca River med en national park guide (ekstra; bestilles sammen med rejsen).

Dag 9: Jasper til Lac Le Jeune. Ca. 480 km.
På turen i dag passerer I den højeste tinde i de canadiske Rocky Mountains, Mount Robson og kommer gennem 2 andre bjergkæder inden I er fremme ved Lac Le Jeune.

 

I bor I rustikke hytter, og der er ikke telefon eller TV på værelserne, så I kan rigtigt nyde søen, hvor fisk bogstaveligt talt springer op ad den næsten glasagtige overflade.

Dag 10: Lac Le Jeune - Pemberton Valley. Ca. 275 km.
I dag kommer I gennem et par mindre byer, som har rødder i guldgraver tiden og de gamle diligenceruter.

Dagens mål Pemberton ligger lige uden for den store Garibaldi Provincial Park.

Dag 11: Pemberton Valley - Vancouver. Ca. 170 km.
Tid til at sige "farvel" til bjergene. På vejen mod kysten passerer I Joffre Gletsjeren og den olympiske vintersports by Whistler inden I kommer til Vancouver.

 

British Columbias største by ligger smukt ved Stillehavet beskyttet af Vancouver Island. Centrum ligger på en halvø som endda byder på en udmærket badestrand.

Dag 12: Vancouver
Der er mange muligheder denne dag: Kør til North Vancouver og spadser over hængebroen ved Capilano Canyon og/eller tag svævebanen op på Grouse Mountain, hvorfra der på klare dage er en flot udsigt over byen og omegnen, besøg den næststørste Chinatown i Nordamerika, eller shop igennem på Robson Street eller på loppemarkedet på Granville Island.

 

Eller slap af ved stranden eller i dejlige Stanley Park med god plads og masser af blomster og blomstrende buske.

Dag 13: Hjemrejse.
Hjemrejse eller eventuel vidererejse påbegyndes.

 

Vejledende pris: Kr. 17.900.- pr person v/2 personer i dobbeltværelse.

(priserne varierer med aktuelle rejsedatoer)


Prisen inkluderer:

* 12 overnatninger på hoteller/lodges

* Billeje, SUV fra Calgary lufthavn ved ankomst til Vancouver lufthavn ved

   afrejse. Lejen inkluderer fri kilometer, alle af Holstebro RejseCenter

   anbefalede forsikringer med Super Cover (ingen selvrisiko), skatter og

   afgifter. OBS Envejsgebyr ca. Kr. 2.000.- afregnes direkte til

   udlejningsselskabet i Canada.

* IceExplorer og SKywalk på Athabasca Gletsjeren

* Billet til Banff Gondola (svævebane)

* Dansk kørselsvejledning

* Rejsegarantifond

 

Ikke inkluderet:

* Eta-godkendelse til indrejse i Canada, p.t. CAD 5.- pr person

* Eventuel afbestillings- og rejseforsikring

* Flybilletter fra/til Danmark

* Måltider & drikkekvarer

* Entreer & udflugter (ud over de 2 nævnte) herunder til national- og

   provinsparker

* Personlige udgifter

 


Kontakt os på tlf. 96 10 10 51 for aktuelle priser og et uforpligtende tilbud. 

Brug for hjælp?

Rejsekonsulent Trine Hvid sidder klar til at hjælpe dig med dine spørgsmål.
Tlf. 9610 1001
Mail: Trine@holrc.dk

Brug for hjælp?

Rejsekonsulent Jan Difborg sidder klar til at hjælpe dig med dine spørgsmål.
Tlf. 9610 1054
Mail: Jan@holrc.dk

Contact

Contact