• Bali
  • Bali
  • Bali
Bali
Bali
Bali

Bali Classic

- rundrejse på egen hånd

Bali

Rundrejsen gennemføres individuelt dvs. I får egen bil og engelsktalende guide. Vi har erfaret at vores gæster oplever, at den større fleksibilitet og personlige kontakt til guiden giver dem et større udbytte og flere oplevelser end de traditionelle grupperundrejser med bus. Guiden vil ikke være på hotellet de dage, som ifølge programmet er til "fri disposition".  


Dag 1: Ankomst Bali
I hentes i lufthavnen og kører sammen med den lokale engelsktalende guide til jeres hotel. Resten af dagen slappes af ved hotellets swimmingpool eller på stranden.
Overnatning:
Standard: Respati Beach Hotel (Deluxe Building)

Dag 2-3: Sanur
Dagene er til fri disposition i Sanur, der ligger i det sydøstlige hjørne af Bali. Det er en af øens mest populære feriebyer. Den fredelige hovedgade har et væld af spændende restauranter, med kulinariske specialiteter. Stranden er ikke Bali´s bedste, men ganske hyggelig med små boder og restauranter på den lange strandpromenade. 
Overnatning:
Standard: Respati Beach Hotel (Deluxe Building)

Dag 4: Sanur- Ubud
I forlader hotellet omkring kl. 08:30 og kører nordpå mod øens centrale højland. Det betagende landskab med brusende floder og lysegrønne rismarker kan tage pusten fra selv de mest garvede rejsende. Undervejs gøres ophold ved Batubulan, hvor dansere i farvestrålende dragter vil opføre traditionel Barong- og Krigs-dans (entré betales lokalt). Herefter besøger I to mindre byer med hver deres speciale. Mas er kendt for sine mesterlige træskærere, hvis håndværk er af sjælden høj kvalitet. Landsbyen Celuk er centrum for guld- og sølvarbejde. Efter at have prøvet kræfter med de lokales handelstalent går turen gennem Balis smukke natur til to af øens store seværdigheder. Først besøges Moder Templet (Pura Basakih), der med Agung-vulkanens massive top i baggrunden og et virvar af farvestrålende festklædte balinesere med offergaver, er et af øens storslåede syn. I Klungkung, som var Balis politiske centrum i flere århundreder, kan I opleve den flydende pavillon, der fungerede som domstol frem til midt i det 19. århundrede. Sidst på eftermiddagen ankommer I til jeres hotel i Ubud.  
Overnatning:
Standard: Pertiwi Resort (Deluxe)

Dag 5-7: Ubud
Dagene er til fri disposition. Oplev Ubuds afslappede atmosfære og mange spændende kulturelle tilbud eller den enestående natur omkring de nærliggende landsbyer. I har også mulighed for at tage på én af vores mange udflugtsmuligheder fra byen såsom river rafting, elefantsafari, delfinudflugt m.fl. 

Overnatning:
Standard: Pertiwi Resort (Deluxe)

Dag 8: Ubud - Candidasa
Efter morgenmaden sættes kursen mod Candidasa på østkysten. Undervejs gøres stop ved Elefantgrotten ved Bedulu. Herefter besøges Gianyan, som er kendt for sine smukke håndvævede stoffer. I fortsætter op langs kysten og stopper ved Goa Lawah, et af de ni store templer på Bali, som udover at huse i tusindvis af små sorte flagermus også siges at være beboet af den legendariske hellige drage Naga Basuki. Områderne Karangasem og Tirtagangga, som I bevæger jer gennem, anses for at være nerven i den balinesiske kultur, og er perfekte udgangspunkter for at udforske det "ægte" Bali. Særligt spændende er landsbyen Tenganan, som er hjemsted for den pre-hinduistiske Bali Aga-stamme. Landsbyen ligger i et kuperet område omgivet af frodig bambusskov og særprægede banyantræer. På forunderlig vis er det lykkedes stammen at bevare sine traditioner for arkitektur, familieforhold, religion, dans, musik og ikke mindst kunsthåndværk. I ankommer til Candidasa over middag.  
Overnatning:
Standard: Rama Candidasa (Wing Superior)

Dag 9: Candidasa
Dagen til fri disposition til at beundre de farverige fiskerbåde eller slappe af ved standen.  
Overnatning:
Standard: Rama Candidasa (Wing Superior)

Dag 10: Candidasa - Lovina
I forlader Candidasa tidligt om morgenen og kører gennem skøn natur mod Lovina. Undervejs besøger I Kintamani (Batur-søen og -bjerget), Penulisan Jagaraga Temple (Højest beliggende tempel på Bali), det hinduistiske Medruwe Karang-tempel i Kubu Tambahan, Singaraja (tidligere hovedstad på Bali) og risterrasserne ved Selat med Mt. Agung i baggrunden. Hen på eftermiddagen ankomst til Lovina. 
Overnatning:
Standard: Aditya Beach Resort (Deluxe Seaview)

Dag 11: Lovina
Dagen til fri disposition. I kan nyde en afslappende dag på resortet eller på Lovinas karakteristiske mørke strand. Det er også muligt at tilkøbe en spændende delfinsafari, hvis I ønsker en enestående oplevelse.  
Overnatning:
Standard: Aditya Beach Resort (Deluxe Seaview)

Dag 12: Lovina - Sanur
I forlader Lovina og kører til Gitgit-vandfaldet, som kan opleves efter en lille vandretur. I fortsætter ad vejen til det rolige område omkring Bratan-søen og gør stop ved Ulu Danu-templet, som ivrigt besøges af folk fra de omkringliggende landsbyer. Er der tid, går turen herefter til det lokale marked. Herefter køres sydpå til Mengwi for at se det pragtfulde havetempel Pura Taman Ayun ved den smukke lotussø. Sidst på eftermiddagen kommer I til en lille klippeø ud for kysten med det opsigtsvækkende tempel Tanah Lot. Efter nogle oplevelsesrige dage på Bali har I de efterfølgende dage mulighed for at fordøje de mange indtryk på jers hotel i Sanur på sydkysten. 
Overnatning:
Standard: Respati Beach Hotel (Deluxe Building)

Dag 13-14: Sanur
Dagene er til fri disposition. 
Overnatning:
Standard: Respati Beach Hotel (Deluxe Building)

Dag 15: Bali - Denpasar lufthavn
Først på eftermiddagen hentes I på jeres hotel og køres til lufthavnen. Herfra kan I vælge at flyve hjem til Danmark eller fortsætte jeres ferie et andet sted i Asien. 

Priserne er baserede på, at minimum 2 personer rejser sammen. Der er ekstra tillæg for enkeltrejsende.

Fra kr. 6.215,- pr. person i delt dobbeltværelse.

 

Prisen inkluderer ikke flybillet fra Danmark til Bali t/r.

 

Pris inklusiv flybillet kr. 12.415,- t/r

 

Brug for hjælp?

Rejsekonsulent Trine Hvid sidder klar til at hjælpe dig med dine spørgsmål.
Tlf. 9610 1001
Mail: Trine@holrc.dk

Brug for hjælp?

Rejsekonsulent Malene B. Rahbek sidder klar til at hjælpe dig med dine spørgsmål.
Tlf. 9610 1003
Mail: Malene@holrc.dk

Contact

Contact